Formbarometeret i Betinia LIGA: Gamle drenge i topform
Kaster man et blik på Betinia LIGAs aktuelle formbarometer, kommer der ikke som et chok, at Middelfart er det hold i tabellen, der er dårligst kørende.
Således har Middelfart blot hentet tre ud af 18 mulige point i de seneste seks kampe, og situationen er i det hele taget alvorlig for de vestfynske oprykkere.
For efter 14 spillerunder opererer Middelfart med et snit på 0,57 point pr. kamp, hvilket statistisk set er lig med en tur i 2. division.
Anderledes positiv har de seneste seks kampe været for hold som AaB og Hillerød, der begge har spillet sig frem til 13 point i perioden.
Det mest formstærke hold i Betinia LIGA er dog pt. Hvidovre, der tidligere på ugen annoncerede, at man fremover vil scoute og rekruttere anderledes.
Nu skal være slut med at hente færdigudviklede spillere af ældre dato. I stedet skal fremtiden bygges på unge talenter med videresalg for øje.
Ikke desto mindre, så har Martin Retovs mandskab, der med en gennemsnitsalder på 27,3 år er det ældste i Betinia LIGA, høstet hele 14 point ud 18 mulige i de seneste seks spillerunder.
Du kan se den aktuelle stilling Betinia LIGA efter 10 spillerunder lige HER! Og nedenfor kan du se stillingen, bedømt på resultaterne af de seneste seks kampe:
- Hvidovre (14 point)
- Hillerød (13 point)
- AaB (13 point)
- Lyngby (11 point)
- B.93 (10 point)
- Aarhus Fremad (8 point)
- Horsens (7 point)
- Kolding (7 point)
- HB Køge (6 point)
- Esbjerg (5 point)
- Hobro (3 point)
- Middelfart (3 point)