Formsvage Middelfart får det svært mod formstærke AaB

AaB fik en rundtosset start på livet i Betinia LIGA. Nu ser Superliga-nedrykkerne ud til at have fundet balancen.

Nordjyderne har således hentet 13 point i de seneste seks kampe og er dermed blandt de mest formstærke hold i ligaen.

Steffen Højer og co. er da heller ikke mere end tre point fra den ene af tabellens to oprykningspladser. Kort sagt; efterårssolen skinner i Aalborg.

Det samme kan ikke siges om vejret hos AaBs kommende modstander, der lørdag eftermiddag står klar til kamp på Middelfart Stadion.

For oprykkerne fra Vestfyn har blot høstet tre point i de seneste tre kampe, og er dermed (sammen med Hobro, red.) det mest formsvage hold i Betinia LIGA, hvor holdet da også stadig sidstepladsen.

Formsvagheden er der dog ikke noget nyt i. Således har Middelfart efter sæsonens første 14 kampe et pointsnit, der lugter langt væk af en nedrykning.

Middelfart opererer pt. et snit på 0,57 point pr. kamp, og med tanke på, at det statistisk set kræver et pointsnit på 0,98 for at sikre sig overlevelse i Betinia LIGA, ja, så er situationen alvorlig.

Det er den efter al sandsynlighed også på den anden side af klubbens kommende kamp mod AaB.

De to klubber har i tidens løb mødt hinanden tre gange på tværs af alle turneringer, og AaB har trukket sig sejrsrigt ud af samtlige indbyrdes opgør.

Lørdagens kamp mellem Middelfart og AaB fløjtes i gang klokken 14.00

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA