Fra Serie 2 til 3. Division: Som at spille med 25 kammerater

Der er en ny dreng i CampoBet 3. Divisionsklassen i denne sæson. Og der er ikke tale om nogen, der har været væk nogle år for så at at vende tilbage igen.

Nej, ASA har aldrig spillet divisionsfodbold før og dermed er historien helt en samme for anfører Mads Egelind.

Anføreren har taget hele vejen fra Serie 2 til CampoBet 3. Division med ASA.

“Du kender alle. Det er nærmest som at spille fodbold med 25 af sine bedste kammerater,” siger Mads Egelind, der utallige gange undervejs på opstigningen gennem fodboldrækkerne er blevet spurgt af venner og bekendte, om han ikke overvejede et skifte.

“Jeg har altid haft mange kolleger, der har sagt, at ´tag nu ud og prøv det der i Brabrand´. Men det er det der med omklædningsrummet.. Når man har spillet fodbold i mange år, så ved man bare, at det er en vigtig del af det,” siger ASA-anføreren, der også giver håb til alle, der render rundt på et lavere niveau og drømmer om mere.

“Jeg tror for mit eget vedkommende – at vi er jo nogle af de ældste, og vi er sådan steget – vi er jo også blevet bedre og bedre med alderen,” forklarer Mads Egelind om, hvordan man kan gå fra seriebold til divisionsbold.

Og med ‘Vi’ mener Mads Egelind ham selv og vennen Alexander Plagborg, der også været med på en god del af ASA’s rejse.

Begge var de gæster i LigaManagers seneste podcast om CampoBet 2. og 3. Division. Hør meget mere om ASA-kæmpernes historie i udsendelsen øverst.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div