Fredericia lejer Lindekilde igen-igen-igen
De seneste to sæsoner har FC Fredericia lejet haft FC Midtjylland-talentet Jonatan Lindekilde tilknyttet på en lejeaftale. Nu er til 20-årige nok engang klar til at tørne ud for fæstningsbyens hold.
Således meddeler FC Fredericia fredag eftermiddag i en pressemeddelelse, at klubben har underskrevet en ny lejeaftale med FC Midtjylland, der samtidig har forlænget aftalen med Jonatan Lindekilde, så den nu løber frem til sommeren 2031.
“Linde er en spiller, vi kender rigtig godt, og som vi ved passer rigtig godt ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på,” udtaler FC Fredericias rekrutteringsansvarlige, Oliver Fredsted, og fortsætter:
“Han har allerede vist sit niveau hos os over en længere periode, og han kan bidrage fra dag ét. Derfor er vi rigtig glade for, at det er lykkedes at få ham tilbage til Fredericia.”
“Vi glæder os til at få den dynamik, løbekraft og kvalitet på bolden ind, som han kommer med, men mindst lige så vigtigt kender han vores miljø og de krav, vi stiller.”
Jonatan Lindekilde selv ser også frem til endnu et ophold i FC Fredericia.
“Jeg er rigtig glad for at være tilbage i Fredericia. Jeg kender klubben, byen, næsten alle spillerne og folkene omkring holdet rigtig godt, så det føles meget naturligt at komme tilbage.”
“Jeg har haft to gode år her, hvor jeg både har udviklet mig meget som spiller og fået nogle store oplevelser, og jeg glæder mig til at komme ind og bidrage igen.”
“Derudover glæder jeg mig til at være tilbage på Monjasa Park foran fansene og mærke stemningen igen. Stemningen er bare blevet federe og federe for hver kamp, hvor jeg også selv har mærket kærligheden fra dem,” slutter Jonatan Lindekilde, der kan få ‘debut’ allerede fredag aften, hvor FC Fredericia møder AaB på Aalborg Portland Park.
Kampen fløjtes i gang klokken 19.00.