Frem jagter revanche i kæmpe københavnerbrag
Der er lagt op til fest og farver og en forrygende fodboldkamp, når Brønshøj Boldklub fredag aften tager imod BK Frem på Vanløse Stadion, som hvepsene har lånt til lejligheden.
De to traditionsklubber fik begge en fin start på forårssæsonen, da Brønshøj hjemme slog Sundby 4-2, mens BK Frem igen formåede at tage point fra det absolutte tophold, Nykøbing FC, med 1-1 hjemme i Valby.
Se målene fra de kampe herunder
Da Brønshøj og Frem mødtes i foråret blev det til en smal 1-0-sejr til Brønshøj på en scoring af profilen Abdul Arshad, der siden blev solgt til Kolding IF.
Kampen var fornem reklame for herligheden ved at se fodbold i CampoBet 3. Division med masser af folk på lægterne og god stemning, som også skotske fodboldfans, der var på besøg i København til landskamp, bidrog flot til.
Den afgørende scoring fra den kamp kan ses her:
Der er kampstart i Vanløse fredag aften klokken 19:30, men der åbnes op for tilskueren allerede kvart over seks. Læs mere om den store københavnske fodboldbegivenhed her: