Fremad Amager henter hurtig kantspiller

En periode med prøvetræning har nu givet kantspilleren Rasmus Rønne en aftale med Fremad Amager. Siden spillerne mødte ind første gang i Sundby Idrætspark den 7. januar har Rasmus Rønne trænet med truppen, og det gav altså pote.

Den 23-årige Rønne har senest spillet i Danmarksserien F.C. Gladsaxe og beskrives af Fremad Amager som en spiller, der “gør sig både som back og kantspiller.”

“Normalt ville jeg sige, at Rasmus kommer fra en lavere hylde og at han skal ind og vænne sig til at spille på dette niveau. Der er da helt sikkert også ting, som bliver nye for Rasmus,” udtaler David Boysen i forbindelse med aftalen:

“Men han har her i den første træningsuge vist sig frem, er trådt ind fra dag ét og har imponeret alt og alle. Rasmus er en ung fyr, som har mange spænende kvaliteter, krydret med en fart fra en anden verden,” tilføjer sportschefen.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet