Ghanesisk særsyn i Ishøj: Første mål af Appiah

De fremmødte tilskuere til Ishøj IFs hjemmekamp mod VSK Aarhus blev præsenteret for et særsyn. En scoring af Simon Appiah Asamoah. Det var hans første scoring i Ishøj-trøjen, og den har ladet vente på sig.

Simon Appiah kom til Kongeklubben i august 2024, og ikke blot har scoringer ladet vente på sig. Det har debut i startopstillingen også. Indtil for 14 dage siden havde den diminutive ghaneser ikke været i startopstillingen én eneste gang.

Så blev en holdkammerat skadet under opvarmningen til opgøret mod Fremad Amager. Ind røg Appiah og greb chancen. Mod VSK Aarhus startede han inde for tredje gang i træk og fejrede det med ikke bare én, men hele to scoringer.

“Sidste gang det skete var for seks år siden hjemme i Ghana”, fortalte han efterfølgende til LigaManagers udsendte.

“Vi havde fra starten af kampen besluttet os for, at vi skulle bare have de tre point i dag. Så var det bare om at gribe chancen, da den opstod,” forklarede han videre.

Det blev desværre for Ishøj ikke til de tre point, men trods alt heller ikke årets fjerde nederlag, som Appiah også anskuede 2-2 kampen.

“Ét point er bedre end ingenting”.

Scoringer er det i hele taget ikke noget, han har gjort sig meget i. Den seneste faldt i 2023, da han var aktiv i Norge. Men nu er der måske gået hul på bylden?

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet