Guess who’s back! Legende vender hjem til FCK

Det kører ikke for FCK, som i weekendens kamp mod OB gik fra banen for femte kamp i træk uden en sejr.

Det ser skidt ud over hele linjen, men nok især defensivt med to indkasserede mål i syv af de seneste otte kampe. 

Derfor har Sune Smith Nielsen set sig nødsaget til at hente en transferfri erstatning ind til bagkæden, og her er altså tale om ingen ringere end Mathias Zanka, som ifølge Tipsbladet vender snuden hjem mod Danmark. 

Den 35-årige FCK-legende har spillet 303 kampe for klubben af tre omgange, og bliver nu udstyret med en kontrakt, som løber sæsonen ud. 

Er Zanka løsningen på de forsvarende mestres problemer? 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen