Gyldenløve om ny aftale: Der er stærke rammer omkring holdet

Som skrevet andetsteds på disse har Malthe Gyldenløve forlænget aftalen med Thisted FC. Til klubbens sociale medier udtaler talentet sig om glæden ved den nye aftale.
“Jeg har valgt at lave en aftale med Thisted FC, fordi jeg føler mig virkelig godt tilpas i klubben. Både som spiller og som person. Jeg oplever, at der er nogle stærke rammer omkring holdet, hvor jeg dagligt bliver udfordret til at udvikle mig. Det være sig både teknisk, taktisk og mentalt. Det er vigtigt for mig at være et sted, hvor der er tillid til mig, og hvor jeg kan tage næste skridt i min karriere. Det føler jeg, at Thisted FC kan give mig.”
Gyldenløve uddeler endvidere store roser til miljøet i klubben ved Limfjorden.
“Vi har et rigtig stærkt og sammenspillet hold med stort potentiale. Vi viste i sidste sæson, at vi kan løfte os som gruppe. Jeg tror på, at vi kan
bygge videre på det og gå endnu længere i den kommende sæson. Jeg glæder mig til at fortsætte rejsen her, og jeg er virkelig motiveret for at give alt,” kom det overbevisende fra ungersvenden, mens cheftræneren lyttede ved døren.