Hattrick af Helenius: AaB tæskede bundproppen i Middelfart

Lørdag var Middelfart tæt på at skabe et mirakel, da bundproppen i Betinia LIGA tog imod Superliga-nedrykkerne fra AaB.

Sådan så det i hvert fald ud ved pausen, hvor Middelfart – takket være scoringer af Nikolaj Juul-Sandberg og Jerailly Wielzen – gik i omklædningsrummet med en føring på 2-0.

I anden halvleg blev drømmen om forårets første sejr dog smadret til ukendelighed. AaB var nemlig som forvandlet, og leverede med saft og kraft et noget nær gigantisk comeback, hvilket især skyldtes nordjydernes angrebsveteran, Nicklas Helenius.

Den 34 årige måltyv var nemlig fyr og flamme, og stod således bag hele tre af de i alt fem mål, som AaB på 45 minutter tæskede ind bag en til sidst sønderskudt Casper Radza i Middelfart-målet.

Nedenfor kan du se eller gense Nicklas Helenius’ hattrick og alle de andre mål og højdepunkter fra opgøret mellem Middelfart og AaB:

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA