Helsingør opruster med 3 nye spillere til CampoBet 3.divison
Nedrykkerne fra CampoBet 2.division, FC Helsingør, opruster til den nye tilværelse i CampoBet 3.division.
Klubben fra Nordsjælland meddeler tirsdag på deres Facebook-side, at man har indgået aftaler med hele tre nye spillere.
Forsvarsspilleren Ilias Hassan kommer til fra Ishøj IF, hvor han i sidste sæson spillede 26 kampe, og ligesom Helsingør gik på sommerferie med en nedrykning.
Derudover har Helsingør sikret sig backen Oliver Hald, som i foråret tørnede ud for Brønshøj efter sit vinterskifte fra norske Kvik Halden, og kantspilleren Mathias Kisum, som efter 67 kampe for Næstved, ikke fik sin kontrakt forlænget efter den netop overståede sæson.