Helsingør styrker midtbanen med Lyngby-lejesvend
FC Helsingør nåede på falderebet af transfervinduets lukning at sikre sig et lejemål af et Lyngby-talent. Der er tale om midtbanespilleren Aksel Jørgensen, som cheftræner Christian Iversen får glæde af i forårssæsonen i CampoBet 2. division.
Det 19-årige midtbanetalent Aksel Jørgensen nåede at få sin debut i Betinia LIGA i løbet af efterårssæsonen for Lyngby. Han fik nemlig ét minut i kampen mod Hobro, som Lyngby vandt 4-1.
Til gengæld blev det til 10 kampe i startopstillingen for U19-mandskabet. Aksel Jørgensen har repræsenteret flere danske U-landshold med kampe for både U16, U17, U18 og U19.
Nu venter i første omgang et halvår, hvor han sammen med FC Helsingør skal forsøge at redde klubben fri af nedrykning. Dén mission går i gang fredag den 6. marts, hvor en udekamp mod Skive IK er i vente.
Dermed blev det ifølge LigaManagers oplysninger til følgende fire tilgange og seks afgange for FC Helsingør i dette transfervindue:
Ind:
Mads-Emil Langberg, Fremad Amager
Abdoulie Njai, Kolding IF
Casper Holmelund, Kolding IF
Aksel Jørgensen, Lyngby
Ud:
Rasmus Dupont Lindén, Marsaxlokk
Robert Marcus, Moss FK
Thomas Basbøll, Næstved
Tobias Elmelund, Næstved
Mathis Konradsen (lån slut), FCM
Daniel Amtrup, ?