Hillerød ‘sindssyge’ favoritter mod B.93

Hillerød leverede en mandfolkeindsats og præsterede på et sindssygt højt topniveau, da Slotbyens Hold i sidste weekend spillede 3-3 i forårspremieren mod AaB på Aalborg Portland Park.

Det sagde Hillerøds manager, Christian Lønstrup, i hvert fald efter kampen, hvor gæsterne var bagud både 2-1 og 3-2, men fik takket være en straffesparksscoring af debutanten Frederik Heiselberg fik udlignet i dommerens overtid.

Det ene point i Aalborg betyder, at Hillerød ikke længere er a point med Lyngby, der som bekendt vandt 2-0 hjemme over Kolding og dermed nu er alene på toppen af Betinia LIGA.

Hillerød er dog stadig nummer to og har gode muligheder for at forsvare sin placering, når holdet lørdag eftermiddag tager imod B.93 på Helsingør Stadion.

B.93 fik nemlig en skidt start på året, da Østerbro-holdet i fredags tabte 1-3 til Hvidovre. En kamp, hvor B.93s cheftræner, Kasper Lorentzen, efterfølgende ikke bare tilfreds med sine spilleres indsats.

Ligesom Hillerød gjorde i den første time af forårspremieren mod AaB, så er B.93 dog tvunget til at levere på maksniveau, hvis holdet skal have point med sig hjem fra lørdagsmødet med Hillerød.

Sidst de to hold mødtes, vandt Hillerød 1-2 på Sundby Idrætspark, og sidst de to hold mødtes på Hillerøds daværende og midlertidige hjemmebane, Right To Dream Park i Farum, vandt Hillerød hele 5-2.

Hvorvidt tredje gang er lykkens gang for B.93, eller om Hillerød lever op til favoritværdigheden, må tiden vise. Sikkert er det, at et nederlag til B.93 kan bringe klubbens i alvorlig fare.

Således er B.93 i skrivende stund blot tre point fra Hobro og HB Køge, der fortsat ligger a point med hinanden på hver deres side af nedrykningsstregen i Betinia LIGA.

Lørdagskampen mellem Hillerød og B.93 fløjtes i gang klokken 14.00.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA