Højlund i målhumør: Sprængfyldt med selvtillid

Selvtillid er altafgørende i fodbold, og hvis man var i tvivl om det faktum, kan man jo bare tage et kig på Rasmus Højlund.
Efter en hård tid med et ekstremt pres i den underpræsterende storklub Manchester United har angriberen nemlig genfundet glæden og selvtilliden i Napoli.
Højlund scorede i sidste uge to mål i Champions League mod Sporting, mens han i søndags diskede op med sin anden sæsonscoring i fire Serie A-kampe
Den gode form har den 22-årige målmager taget med sig videre på landsholdet, hvor han torsdag noterede sig for to mål og en assist i storsejren mod Belarus.
En forvandling, der ikke er gået ubemærket hen hos landstræner Brian Riemer, som efter torsdagens sejr udtalte sig i rosende vendinger om den 22-årige angriber til bold.dk:
‘’Det er den samme Rasmus Højlund, vi har haft med i de andre samlinger, men nu er han sprængfyldt med selvtillid.’’
Mon der er flere mål i vente mod Grækenland søndag aften?