Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold
CampoBet 3. Div

Holbæk B&I flyvende mod IF Lyseng: Vi holder benene på jorden

Erdogan Aslan
4/8/2025 9:45

Et af de hold, der af mange er tippet til oprykning fra CampoBet 3. Diivision, Holbæk B&I, viste i første runde hvorfor.

På hjemmebanen i Holbæk blæste de gæsterne fra IF Lyseng ud af banen og var fuldstændig flyvende i en overbevisende 6-0-sejr, hvor debutanten Karim El Haddouchi blandt andet markerede sig med to scoringer.

Cheftræner Erdogan Aslan maner dog til besindighed for de højtflyvende Holbæk-spillere.

“Vi skal bevare sulten og ikke lade os rive med af ét resultat. Jeg er glad for at se den kollektivt stærke præstation. Det er ikke bare målene, men også måden vi står sammen defensivt, der gør mig glad,” siger han til klubbens facebookside.

“Vi havde stor respekt for Lyseng, og vi vidste, at de havde udvist stor styrke i foråret. I dag lykkedes vi med at sætte dem under pres fra start og holde tempoet højt. Det er ikke altid, man får det spil, man drømmer om, til at flyde allerede i første runde,” siger Erdogan Aslan.

Holbæks næste opgave i CampoBet 3. Division bliver en svær en af slagsen, da de på udebane møder Nykøbing FC.

IF Lyseng skal forsøge sig at rejse sig hjemme mod Vanløse IF.

Begge kampe spilles lørdag den 9. august.

Jens Andersen