Holbæk kan ende i nedrykningskamp

Et på alle måder træls forår kan blive endnu værre for Holbæk B&I, der ganske vist vandt den sidste kamp i grundspillet med 2-0 ude over Brønshøj, men selv med de tre point ikke kunne forhindre, at resten af sæson bliver i nedrykningsspillet.

Samtidigt er man på ingen måde på sikker afstand af nedrykningsstregen, da der blot er to point ned til Sundby Boldklub, så Erdogan Aslans mandskab kan langt fra puste ud efter et hård forår, der har budt på mange nedture i form af flere tætte nederlag og en skattesag, der kastede point- og bødestraf af sig.

Lørdagens modstander på Spektrum Park rundede godt af i grundspillet, hvor det i de to sidste kampe blev til sejre over Sundby og IF Lyseng, så trods placeringen under stregen, så tropper jyderne op med en god portion selvtillid.

At sejrene netop er kommet mod nogle af de direkte modstandere i kampen om at undgå nedrykning må styrke troen på tingene i Odder Fodbold, inden man går ind til nedrykningsspillets mange ´sekspointkampe´.

I de to klubbers tidligere møder i denne sæson blev det til 0-0 i Holbæk i slutningen af september, mens Holbæk i midten af oktober vandt 2-1.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div