Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Holbæk pokaltriumferede: Vi skal have armene ned hurtigt

Erdogan Aslan
CampoBet 3. Div
3/9/2025 9:47

Et kvarters bombardement blev afgørende, da Holbæk B&I fra CampoBet 3. Division tirsdag aften sendte 2. Divisionsholdet fra Ishøj IF ud af pokalturneringen med en sejr på 3-0.

Efter 75 minutters taktisk fodbold blev der i den grad slået hul på bylden i det sidste kvarter, hvor Holbæk scorede alle tre mål.

“Jeg synes ikke, cifrene helt fortæller sandheden. Det var en tæt kamp indtil det 75. Minut, hvor vi scorer. Ishøj kommer sig aldrig rigtigt over det chok, og vi producerer mange chancer derefter De har en stor chance, lige inden vi scorer. Der kunne kampen have udviklet sig anderledes,” siger Holbæk-træner Erdogan Aslan til klubbens hjemmeside.

“Men i sidste ende vandt vi fortjent, fordi vi var markant bedre i den sidste del af kampen.”

Med sejren er Holbæk med i puljen, når der torsdag trækkes lod til tredje runde af pokalturneringen, hvor Erdogan Aslan og kompagni håber at trække et hold fra Superligaen.

Skulle der komme et hold op af bowlenfra øverste hylde, så venter man dog med at fokusere på dén fodboldfest i Holbæk, da der i weekenden igen står vigtige point på spil i CampoBet 3. Division, hvor Holbæk pt er nummer fem.

“Selvom pokalen kan give sjove og uforglemmelige oplevelser, så er det altså Hørsholm-Usserød på lørdag, der er dybt alvor. Armene ned og så arbejder vi henimod den kamp,” siger Erdogan Aslan.

Onsdag og torsdag skal flere CampoBet 3. Divisionsklubber også i aktion i pokalturneringen. Få overblikket over de kampe her.

Jens Andersen