Holbæks Frederik Grünwaldt vinder rundens mål igen
Mads Egelind drøn via stolpen og ind netmaskerne? Mads Smith-Jørgensens ufatteligt flotte frispark, der fik Vanløse-målmanden til at spekulere over, hvor bolden egentlig blev af? Næ, næ, LigaManagers læsere er anderledes feinschmeckere.
De værdsætter en fremragende stikning og en cool afslutning, og derfor kan Holbæks Frederik Grünwaldt notere sig, at hans scoring til 2-0 i sejren over Holstebro Boldklub er kåret til rundens bedste scoring. Hans mål vandt med 52,05 procent af stemmerne.
Som den første spiller i CampoBet 3. division i denne sæson vinder Frederik Grünwaldt dermed afstemningen for anden gang. Første gang var i runde seks og altså nu i runde 12. Skal vi regne med ham igen i runde 18?
Den hårdeste konkurrent til kåringen var Brønshøj Boldklubs Morten Olsen, som rundede målfesten i Tingbjerg af. Olsen noterede sig for 35,27 procent af stemmerne. Mads Smith-Jørgensen nåede på podiet med 5,02 procent.
Tidligere vindere af rundens mål:
Runde 6: Frederik Grünwaldt, Holbæk
Runde 7: Nikola Stojanovic, Brønshøj
Runde 8: Mikkel Sonne, Vanløse IF
Runde 9: Alexander Petræus, FC Helsingør
Runde 10: Marc Winkel, FC Helsingør
Runde 11: Hjalte Toftegaard, Brønshøj
Runde 12: Frederik Grünwaldt, Holbæk B&I