Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Horsens henter keeper i Hertha Berlin

Foto: AC Horsens
Betinia Liga
1/9/2025 13:04

Horsens' Betinia LIGA-trup indeholder to målmænd, førstevalget Matej Delac og reserven Anders Hoff, men klubben har længe været på jagt efter en tredje målmand, hvilket Horsens nu har fundet.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Valget er faldet på den 26-årige Dennis Smarsch, som Horsens har hentet i Hertha Berlin:

"Han har fået en god fodboldopdragelse i Hertha Berlin og har også hentet erfaring i St. Pauli og MSV Duisburg. Han har en god alder og bliver en god tilføjelse til vores kompetente målmandsgruppe," udtaler Horsens sportsdirektør, Esben Hansen.

Dennis Smarsch skifter til Horsens med øjeblikkelig virkning og er blevet udstyret med en 2-årig aftale.

Jakob Genz