Hvidovre belønner 17-årig angrebstalent

Det er gået fremad og opad for Emmanuel Aby Hvidovre IF.
For et år siden blev den 17-årige angriber tilknyttet klubbens Betinia LIGA-hold på en trainee-kontrakt.
Nu bliver Emmanuel Aby udstyret med en fuldtidskontrakt.
Det oplyser Hvidovre IF på klubbens hjemmeside.
"Han er en spiller, der rigtig gerne vil have bolden og som på trods af hans alder rigtig gerne vil involvere sig i spillet. Der er ikke nogen tvivl om, at når han tilpasser sig niveauet endnu mere, så vil der også komme afslutninger og mere offensivt spil."
”I Hvidovre IF er der over 30 mennesker, der hver dag arbejder for at udvikle unge spillere, så vi er sindssygt glade hver gang en ung spiller kommer op på 1. senior og kan være med. Vi håber meget på, at Manne tager de næste skridt og bliver fast spiller og en betydningsfuld spiller for holdet og at andre spillere med tiden får samme mulighed,” udtaler Hvidovre IFs talentchef, Christian Grønbæk.
Emmanuel Aby, der har en fortid i FC København, er ikke overraskende glad for sin nye fuldtidskontrakt:
"Jeg har virkelig knoklet hårdt for det og er enormt glad for klubbens tillid til mig. Det giver mig blod på tanden, og jeg vil gøre alt for at vise klubben, at det er den rigtige beslutning," siger Aby.
Emmanuel Aby fik sin debut for Hvidovre IF i Betinia LIGA i sæsonpremieren mod B.93.
Mandag aften tager Hvidovre imod AC Horsens. Kampen fløjtes i gang på Pro Ventilation Arena klokken 19.00.
