Unge får chancen i Ishøj IF

Ishøj IF har valgt at give tre af de unge U19-drenge chancen i preseason til at gøre sig gældende på klubbens divisionshold i CampoBet 2. Division. Det melder klubben selv på sine sociale medier.
”De kæmper på lige fod med alle øvrige stamspillere og nye prøvespillere fra andre topklubber om at få en plads blandt de 25 bedste spillere hos Ishøj IF. Og dermed kan de forhåbentlig få igangsat en professionel fodboldkarriere,” fortæller klubben.
De tre drenge er Patrick Kennig, Oliver Sthaalros og Patrick Halle, og sammen med den øvrige håbefulde, møder de ind første gang den 7. juli til en løbetest.
Denne skal klares på højst 3.30 minutter, hvis man vil spille i 2. Division. Herefter starter et program med op til fem træninger om ugen foruden flere testkampe.