LigaManager erfarer: ‘Jackie’ forlader Hillerød
Hillerød er på nippet til at miste en nøglefigur i klubbens sportslige ledelse. Hillerøds direktør, Jackie Rasmussen, er nemlig på vej til at blive sportschef i Norge, nærmeste bestemt i Strømsgodset.
Det erfarer LigaManager.
Rygtet om, at Jackie Rasmussen og Strømsgodset var i kontakt med hinanden, har rumsteret siden slutningen af oktober. Og nu skulle den være god nok.
Ifølge LigaManagers oplysninger bliver Jackie Rasmussens nye job offentliggjort i løbet af tirsdag.
Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra Jackie Rasmussen, der hånd-i-hånd med cheftræner Christian Lønstrup har været instrumental i Hillerøds opstigen i de danske fodboldrækker de seneste sæsoner.
Hillerød er i skrivende stund nummer to i Betinia LIGA og spiller søndag eftermiddag topkamp mod Horsens på Nordstern Arena.
Strømsgodset er netop rykket ud af Eliteserien og derfor spiller i den næstbedste norske fodboldrække i 2026.