Kampens bedste opspil giver HIK tre point mod Fremad
.jpg)
For anden uge i træk trak Fremad Amager blankt og for anden uge i træk blev det til nederlag. Til gengæld fik HIK sat prop i nedturen med en vigtig 1-0 sejr i den tætte kamp om slutspilspladserne. Det var allerede hjemmeholdet, der greb initiativet og havde de bedste muligheder, primært i 1. halvleg.
Efter seks minutter var der frit skud, som dog ikke beredte HIK-keeper Børner problemer, selvom Daniel Mortensen fik masser af plads. Efter et lille kvarter krævede det ikke meget mere end en ekstra udstrakt storetå, så havde Kenneth Zohore bragt hjemmeholdet foran.
Den tidligere FCK-dreng fik muligheden fra start for første gang i denne sæson og nåede en lille time på banen. Omkring den halve time skulle Sundby-drengene have taget føringen på mindst én af deres to muligheder. Den første tilfaldt Boateng, som efter en smart finte kom fri til skud, men igen stod Børner i vejen.
Han var til gengæld ved at blive den helt store bussemand to minutter senere, da han fik komplet fejl af et indlæg. Det kan stadig undre, hvor det lykkedes Zohore ikke at skubbe den over stregen til føring. Kort før pausen havde HIK deres første rigtigt pæne mulighed via et kontraangreb, men det forblev målløst.
Anden halvleg bød desværre langt fra på samme antal muligheder. HIK fik bedre fat i spillet, og efter 52 minutter hakkede Christoffer Henriksen bolden på stangen. Begge hold havde én pæn mulighed hver i resten af kampen, og det lignede grangiveligt en 0-0, da Milan Silva fik kontrol over bolden i det 83. minut.
Han spillede bande med Donavan Bagou, hvorfor Silva sendte den videre til Emil Thor Nielsen, som efter et par korte træk sendte bolden på tværs af målet. Her var Bagou gået med og kunne nemt skubbe bolden i det tomme mål. Suverænt kampens bedste opspil og det kastede en sejr af sig.
Slutstilling: Fremad Amager - HIK 0-1 (0-0)
Mål: 0-1 Bagou (83.)
