Lyngby låner træner i Philadelphia

Samarbejdet mellem Lyngby Boldklub og den amerikanske MLS-klub Philadelphia Union har nok engang kastet en aftale af sig.

Således skriver De Kongeblå på klubbens hjemmeside, at den amerikanske træner, Anthony Flores, er lånt ud til Lyngby det næste års tid, hvor han får titlen Head of Individual Development:

“Anthony er next level for os, fordi han har arbejdet på dette område i en klub, der har et større setup end os. Det er en gave for os at have Anthony hos os i et år, udtaler Lyngbys sportschef, Nicas Kjeldsen, og fortsætter:

“Det er endnu engang afkastet af et rigtig godt samarbejde med Philadelphia, og ansættelsen af Anthony taler direkte ind i vores strategi, hvor vi har som ambition at lave Danmarks mest individuelle transition fra ungdom til senior.” 

“Så vi fastholder en meget stor andel af spillere af egen avl, og med tilføjelsen af Anthony sætter vi handling bag ordene,” slutter Nicas Kjeldsen.

Lyngby topper Betinia LIGA, hvor holdet mandag aften møder Horsens på udebane.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA