Manoharan før Kolding: Vi kommer med alt

Fredag tager Esbjerg hul på forårets oprykningsspil på Autocentralen Park, hvor Kolding står klar til kamp. Og nej, det er ikke ligefrem en ønskemodstander for vestjyderne.

Således har Esbjerg tabt de seneste fem dueller med Kolding, men “den statistik må vi bryde på fredag,” fastslår gæsternes cheftræner, Sancheev Manoharan, i et interview med JydskeVestkysten, og fortsætter:

“De (Kolding, red.) har lige skiftet træner, men jeg tror nu ikke, at Jonas Kamper har kunnet nå at ændre på en hel masse.”

“Jeg forventer, at vi skal ud at møde en stærk modstander på deres hjemmehold, men vi kommer med alt, hvad vi har. Det vil jeg godt garantere.”

Og det gælder ikke bare den kommende Langfredagskamp, men også resten af foråret, hvor Esbjerg – i hvert fald som det ser ud nu – kommer til at spille med om en plads i Superligaen:

“Vi glæder os. Vi skal ud og angribe hver eneste kamp. Spiller vi op til vores bedste, har vi en god chance i alle kampe,” vurderer Sancheev Manoharan.


Esbjerg går ind til oprykningsspillets første kamp som nummer fire i Betinia LIGA, hvor holdet blot har to point op til Hvidovres andenplads, der til sommer udløser en billet til landets bedste fodboldrække.

Kolding er nummer fem, to point efter Esbjerg og dermed seks point fra Esbjerg.

Langfredagskampen mellem Kolding og Esbjerg fløjtes i gang klokken 13.00.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA