Marco Vesterholm kåret til sæsonens midtbanespiller i CampoBet 2. division
LigaManager har arrangeret en afstemning for alle trænere og anførere i de 12 klubber i CampoBet 2. division. De har stemt i fire kategorier, og flest stemmer som sæsonens stærkeste midtbanespiller fik Marco Vesterholm fra AB.
Den 26-årige midtbanedynamo blev hentet til AB efter en sæson hos Skive IK. Han har været i truppen i 31 af sæsonens 32 ligakampe for rækkens bedste hold i denne sæson. 27 af kampene blev det også til en startopstilling.
Vesterholm fik sin fodboldopdragelse i Randers FC, inden turen i 2019 gik til USA. Her tørnede han ud for Elon og Virginia Tech, indtil han i 2024 vendte hjem til det jyske. Nu er han i hovedstaden og efter sommerferien står den på Betinia LIGA. Det glæder han sig til, kan du høre i interviewet herunder.