Medie: Fredericia har betalt dobbelt op for Bøndergaard

Da Lyngby tirsdag meddelte omverdenen, at klubben havde solgt Asbjørn Bøndergaard til FC Fredericia, efter blot et halvt år hos De Kongeblå, sagde Lyngbys sportschef, Nicas Kjeldsen, at salget giver god mening rent økonomisk.

Købet af den 22-årige angriber var med et langsigtet perspektiv, “og derfor var udgangspunktet heller ikke, at han skulle videre allerede efter et halvt år. Men der er nu opstået en mulighed, hvor vi har kunne lave en rigtig god aftale for Lyngby Boldklub, som giver god mening for os økonomisk,” udtalte Nickas Kjeldsen således på Lyngbys hjemmeside.

Og det tør siges.

For ifølge bold.dk har Lyngby solgt Asbjørn Bøndergaard for det dobbelt af, hvad klubben i vinter gav for angriberen. Således erfarer bold.dk, at FC Fredericia har betalt én million euro, svarende til cirka 7,5 millioner danske kroner, for Asbjørn Bøndergaard.

Og ja, det er dobbelte af, hvad Lyngby betalte for angriberen tilbage i januar måned, hvor købet af Asbjørn Bøndergaard i øvrigt slog rekord. Det kan du læse mere om HER!

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA