Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Middelfart lejer middelfarter i OB

Foto: Odense Boldklub
Betinia Liga
1/9/2025 16:09

På transfervinduets sidste åbningsdag har Middelfart indgået en lejeaftale med OBs Nikolaj Juul-Sandberg.

Det meddeler Middelfart i en pressemeddelelse.

”Vi har fulgt Nikolaj længe og er glade for, at vi nu har mulighed for at tilknytte ham til truppen. Han passer rigtig godt ind i vores spillestil og vil styrke konkurrencen på flere positioner central på banen," udtaler Middelfarts sportschef, Søren Godskesen.

Nikolaj Juul-Sandberg er i forvejen særdeles godt bekendt med De Blå fra Vestfyn. Den 19-årige midtbanespiller er nemlig vokset op i MG&BK, der er moderklub til Middelfart Boldklub.

"At Nikolaj er fra Middelfart, er en fin bonus – men for os er det absolut vigtigste at han er en dygtig fodboldspiller. Vi glæder os til at se Nikolaj i vores miljø, og er helt sikre på at samarbejdet bliver en succes,” slutter Søren Godskesen.

Kort før lejeaftalen med Middelfart blev en realitet, forlængede Nikolaj Juul-Sandberg sin aftale med OB, så den nu løber frem til 2028.

Middelfart-knægten har allerede haft første træningsdag med sine nye holdkammerater og er i spil til en plads i cheftræner kim Engstrøms trup, når Middelfart onsdag aften tager imod Silkeborg i DBU Pokalen.

Jakob Genz