Midtbanespiller til Holbæk
Tobias Heidmann Pedersen er ny Holbæk-spiller.
Det oplyser CampoBet 3. Divisionsklubben på deres facebookside.
Den 25-årige midtbanespiller beskrives i præsentationen som en alsidig og dynamisk spiller med et stort løbepensum.
Tobias Heidmann Pedersen har været vidt omkring i karrieren, hvor han blandt andet har haft et ophold i spanske Malaga, mens han også har været i klubber som HB Køge, Næstved og FA 2000.
Senest har Heidmann Pedersen spillet for Ishøj, men nu skal midtbanen altså fræses op i Holbæk.
Holbæk indleder sæsonen hjemme på lørdag, hvor BK Frem kommer på besøg.