Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Neestrup begræder tabet af Matsson

AI Unsplash
3F Superliga
29/8/2025 10:41

F.C. København har fået et alvorligt tilbageslag. Magnus Mattsson, der udgik med en skade i kampen mod FC Basel, er nu meldt ude i resten af sæsonen.

"Magnus har været en absolut nøglespiller i starten af sæsonen, både nationalt og internationalt," siger cheftræner Jacob Neestrup til FCK's hjemmeside.

"Han har leveret stærke præstationer både fra start, og når han er kommet ind fra bænken, og han har leveret mål og assist. Hans dynamik og høje kreativitet har hjulpet på den centrale midtbane, og det er kommet til udtryk i de store kampe som hjemmekampene mod Malmö FF og FC Basel."

Neestrup lægger ikke skjul på skuffelsen.

”Vi er derfor ærgerlige på egne vegne over ikke at kunne gøre brug af Magnus i forhold til vores sportslige målsætninger, men det gør endnu mere ondt at tænke på, at Magnus mister muligheden for at være en del af en meget spændende sæson.”

Cheftræneren understreger samtidig, at klubben vil støtte spilleren i hans vej tilbage.

”Vi ved, at vores sundhedstab kommer til at arbejde hårdt for at få Magnus tilbage blandt sine holdkammerater, så både de og fans kan se ham spille flere store kampe for F.C. København,” siger Jacob Neestrup.

Søren Sorgenfri