Ny Wagner-scoring redder Thisted-point mod VSK

Thisted FC måtte for første gang i denne sæson afgive point i duel i CampoBet 2. division. VSK fik lidt overraskende 2-2 med tilbage til Aarhus, og så kunne endda meget nemt være blevet til alle tre point. Det var ellers hjemmeholdet, der lagde anstændigt fra land med i hvert fald to muligheder før pausen, der kunne have udmøntet sig i mere end forspildte muligheder.
Det blev dog ved nul scoringer før pausen og det var en pause, der åbenbart bekom gæsterne bedst. Et hjørnespark kunne have givet føring efter lidt fumleri, men efter en knap en times spil åbnede Change Mihigo ballet.
Trods tilstedeværelsen af hele otte Thisted FC-spillere i og omkring feltet, var det alligevel VSK-spilleren, der kom først på bolden. Det har ikke behaget Daniel Kristensen på TFC-bænken.
Helt galt blev det for hjemmeholdet, da VSK fem minutter senere udnyttede en omgang flipperspil ved et hjørnespark. Bolden endte for fødderne af Jonas Yderholm, der sendte i netmaskerne til højre for keeperen.
Bare to minutter senere fik Christian Hørby reduceret for hjemmeholdet, og så blev der lagt pres.
Samme Hørby havde nær præsteret årets kasse på Sparekassen Thy Arena. Et dommedagsdrøn med venstrepoten havde nær knækket overlæggeren, og sprang ned på den for Hørbys vedkommende ned på den forkerte side af stregen.
Først i 90. minut kom udligningen. VSK-defensiven fik fumlet bolden væk, hvorfor hjemmeholdet fik foræret en kæmpe chance, der ikke blev spildt. For tredje kamp i træk bragte Christian Wagner sig på tavlen og sørgede for, at Thisted FC indtil videre forbliver ubesejret i denne sæson.
Slutstilling: Thisted FC – VSK Aarhus 2-2 (0-0)
Mål: 0-1 Larsen (59.), 0-2 Donavan Bagou (64.), 1-2 Christian Hørby (66.), 2-2 Christian Wagner (90.)
