Optakt: Både Fremad og Næstved har stimer at pleje
Både Fremad Amager og Næstved Boldklub slap igennem runde syv med tre point i bagagen. Nu tørner de sammen i runde otte, og det gør de i Sundby Idrætspark fredag aften. Her mødtes de senest tilbage i marts og leverede en yderst underholdende kamp mod hinanden.
Næstved trak sig tilbage med en 3-2 sejr, som endte med lige nøjagtig at blive kæmpet hjem. Men undervejs i kampen kørte de til tider om hjørner med Fremad Amager. Det ser Næstved-træner Sune Lærkedahl Jensen selvsagt gerne, at mandskabet gør igen her.
Så langt er den nuværende udgave af ”de grønne” dog næppe nået, men en sejr i en hvilken som helst størrelse kan sikkert også gøre det. Fremad Amager hev sæsonens anden sejr hjem sidste fredag, og her skal de prøve at se, om de også kan besejre et top seks-hold.
Det hakker stadig en smule for Fremad-mandskabet, men så længe det kan hakke, mens man holder sig ubesejret i fem ligakampe i træk, kan det ikke være helt skidt. Begge hold har våbnene til at knække modparten her. Spørgsmålet er, hvem der får stækket modparten bedst. Der er kickoff kl. 19:00.
Formodede holdopstillinger:
Fremad Amager: Hassan – Larsen – Olsen – Lyshøj – Gaunsbæk – Bredahl – Holst – Hørby – Bay – Lauritsen – Boateng
Næstved: Gaub – Geertsen – Palsmark – Høst – Langberg – Hollensted – Kold – Häuser – Christensen – Kongstedt – Plougmand