Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Optakt: Fremad Amager skal bremse Roskilde

Optakt: Fremad Amager skal bremse Roskilde
CampoBet 2. Div
2/9/2025 14:23

Fremad Amager er ét af tre hold i rækken, som endnu ikke har vundet i denne sæson. Det begynder at gøre nas hos Sundby-drengene, for som nogle vil huske: de lå altså nummer et efter grundspillet i sidste sæson. Nu er de allerede otte point efter førstepladsen, og det er ikke en placering, som overhovedet har prioritet for nuværende. Nu skal der bare vindes. Færdig.

Fremad Amager har kun indkasseret fire mål på fire kampe. Det fejler ikke noget. De eneste tre hold, som har indkasseret mindre, ligger nummer to, tre og fire. Det er således åbenlyst, hvor problemet ligger. To scoringer er lige pauvert nok. Og det taler lige ind i FC Roskildes favoritværdighed her.

Kristoffer Johannsens tropper er dem, som har indkasseret færrest mål indtil nu. To af slagsen. Og samtidig er de, sammen med Thisted FC, det mest scorende hold i CampoBet 2. division. FC Roskilde drager derfor til Amager med spandevis af selvtillid. Inklusive pokalturneringen er der fire sejre i træk.

Senest i topkampen mod Vendsyssel FF i en duel, der udstillede, hvad nedrykkerne er i stand til at præstere på ren vilje. Og de får brug for viljen igen fredag aften, for hjemmeholdet sukker efter sæsonens første triumf. Og det skal hjemmepublikummet bære dem frem imod. Men målfest skal næppe forventes. Ingen af Fremad Amagers seneste fem hjemmekampe havde over to mål.

Begge klubber har føjet til deres trupper i ugens løb. FC Roskilde har hentet Mathias Veltz i Hillerød og Fremad Amager har også høstet i Nordsjælland. Souheib Dhaflaoui er lejet i FC Helsingør sæsonen ud.

Formodede startopstillinger:

Fremad Amager: Vedel-Birch – Simonsen – Langberg – Brinch – Mortensen – Gernsøe – Bay – Derrar – Julø – Johansen - Zeqiri

FC Roskilde: Hjorth – Juhl – Juul – Skolnik – Montell – Trier – Skøtt – Nyegaard – Carlson – Uhd - Nielsen

Der er kick-off kl. 19:00 i Sundby Idrætspark – se odds på kampen her

Jacob Hansen