Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Optakt: Hobro har ikke slået Esbjerg i fem år

Foto: Hobro Ik
Betinia Liga
25/8/2025 8:25

Hobro har fået en god start under cheftræner Jens Gjesings vinger. Først blev det en imponerende sejr ude mod Hillerød og senest bød Hobro ingen ringere end Horsens op til dans i en kamp, hvor David Nielsens tropper skulle helt frem til det 86. minut før opgøret tippede til Horsens fordel.

Søndag eftermiddag møder Jens Gjesing og co. et andet tophold, nemlig Esbjerg, der med to sejre på stribe, heriblandt over Superliga-nedrykkerne fra AaB, før kampene i 7. spillerunde er nummer to i Betinia LIGA.

Og bedømt på de to holds indbyrdes historik, så får Hobro sin sag for.

Esbjerg har således vundet de seneste tre af de to holds indbyrdes opgør, og vi skal helt tilbage til sommeren 2020 før at finde den seneste Hobro-sejr.

Hvorvidt de tre point havner i Hobro søndag eftermiddag, må tiden vise.

Sikkert er det, at der er chancer for, at Jens Gjesing giver spilletid til klubbens nyindkøbte angriber, Jonathan Lind, der blev hentet hjem fra portugisiske C.D. Mafra torsdag eftermiddag.

Den transfer kan du læse mere om HER!

Jakob Genz