Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Hobro henter Lind hjem fra Portugal

Foto: Hobro IK
Betinia Liga
22/8/2025 7:16

Hobro er det hold i Betinia LIGA, der indtil videre har scoret færrest mål i indeværende sæson.

Det skal der laves om på, og Hobro har derfor styrket truppen med den 21-årige angriber, Jonathan Lind, der er hentet i portugisiske C.D. Mafra.

Det oplyser Hobro i en pressemeddelse.

"Jonathan er en spændende ung angriber, der har nogle klare spidskompetencer. Han er en hurtig angriber, der samtidig er fysisk stærk og har en god afslutningsfod, hvilket vi har set gode prøver på i hans tid i Mafra."

"Jonathan er en spiller vi har fulgt i en længere periode, hvor han blandt andet har vist flotte prøver på sit talent under hans udlandsophold og jeg tror på, at vi kan være med til at udfolde og forløse det potentiale som han besidder," udtaler Hobros sportschef, Lars Justesen.

Jonathan Lind har fået sin fodboldopdragelse i Silkeborg, hvorfra han - via en mellemlanding i Kjellerup - kom til FC Midtjylland. Her blev han i første omgang udlejet til C.D. Mafra, hvorefter han skiftede til den portugisiske klub på en permanent aftale.

I Hobro er Jonathan Lind blevet udstyret med en 3-årig kontrakt og har fået nummer 21.

Hobro møder søndag eftermiddag Esbjerg i 7. spillerunde af Betinia LIGA.

Jakob Genz