Optakt: Kan Thisted bryde VSK-stimen i Aarhus?
Det er diametrale modsætninger, der mødes, når VSK Aarhus tager imod Thisted FC i CampoBet 2. division. I hvert fald hvad sæsonstarten angår. Hjemmeholdet er et af to hold, som har vundet sæsonens første to kampe. Og det eneste som endnu ikke har indkasseret ét eneste mål.
Thisted FC er til gengæld ét af to hold, som har tabt sæsonens første to kampe. Men de har dog præsteret at score. Trods alt. Bare ikke i sidste uge mod oprykkerne fra FA 2000, som man skuffende tabte til på hjemmebane. De vil sætte næsen op efter at rejse sig lørdag eftermiddag.
VSK Aarhus er dog ikke en klub, som Thisted FC har for vane at besejre. Det er ikke sket siden september 2017. I mellemtiden har de mødt hinanden otte gange. To af disse var i sidste sæson. Hvor VSK Aarhus var oprykker og hvor Thisted FC sluttede nummer fem. Begge møder sluttede uafgjort.
I det hele taget er fire af deres seneste fem dueller endt uden vinder, hvorfor krydset som slutresultat ikke just vil være en sensation. VSK Aarhus føjede fredag Søren Eg Pedersen til spillertruppen. Det rygtes også, at Thisted FC kan have mindst én ny spiller med til Aarhus. En navn er dog ikke offentliggjort endnu. Til gengæld ved vi, at VSK må klare sig uden Peter Nemec, som er i karantæne. Der er kickoff kl. 13:30.
Formodede holdopstillinger:
VSK: Vedel-Birch – Søndergaard – Jakobsen – Mehl – Østergaard – Rytter – Jacobsen – Yderholm – Sloth – Buch – Jørgensen
Thisted: Raahauge – Andreasen – Fjeldgaard – Gyldenløve – K. Andersen – M. Andersen – Ejsing – JJ – Lagergaard – Nehme