Optakt: Knækker Næstved eller FA 2000 stimen?

FA 2000 er på jagt efter deres anden sejr i sæsonen. Den første kom tilbage i anden runde, hvor de mødte det eneste hold, som ligger under dem i tabellen. De står med syv nederlag for de første 10 ligakampe, og tager lørdag eftermiddag imod Næstved Boldklub.

De kommer på besøg med ét nederlag i sæsonen. Til gengæld har de uafgjorte kampe efterhånden hobet sig ganske gevaldigt op for ”de grønne”. Sune Lærkedahl Jensens tropper er efterhånden oppe på seks uafgjorte kampe i denne sæson. Heraf tre i træk.

Det er samme total, som de præsterede i hele sidste sæson. En lettere forbløffende udvikling og en indikation af, at man har svært ved at omsætte sin boldomgang i scoringer. For Næstved er fortsat det hold, som nyder mest boldbesiddelse.

FA 2000 har indkasseret 11 mål i deres fire hjemmekampe, hvoraf tre blev tabt. Næstved spillede deres bedste kamp i denne sæson på udebane mod Fremad Amager. Hvor underlaget er kunstgræs. Det er det også i Frederiksberg Idrætspark. Et godt tegn for sydsjællænderne? Der er kickoff kl. 14:00.

Formodede holdopstillinger:
FA 2000:
Wedege – Amtrup – Ravn – Høgh – Minerba – Atici – Sommer – Christoffersen – Lodberg – Lauesen – Özkul

Næstved: Gaub – Daluiso – Rugaard – Høst – Langberg – Hollensted – Kold – Häuser –Kongstedt – Christensen – Plougmand

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet