Optakt til 5. Runde i Superligaen 23/8

Superligaen er tilbage. Denne uge med fuldt program, som strækker sig fra søndag til mandag. Fire hold er i europæisk aktion i midtugen, og spørgsmålet er, om det kommer til at have effekt på resultaterne i Superligaens 5. spillerunde, som altså fremstår ændret i kampprogrammet i og med AGF’s oprindelige fredagskamp er rykket til søndag.

Herunder tager vi dig igennem alle rundens seks kampe i Superligaen.

Sønderjyske – FC Nordsjælland: Søndag d. 23/8 klokken 12.00

Sønderjyske er i store problemer og ligger sidst. Nu gælder det formstærke FCN, der har vundet to og spillet en uafgjort af sæsonens første tre kampe. Og der er dårlige nyheder for Sønderjyske – FCN har nemlig vundet syv af de sidste ti kampe mod Haderslevs helte. Sidst FCN gæstede Sønderjyske vandt de med hele 4-1. Sønderjyderne viste dog mod Brøndby i 3-2 nederlaget mandag aften, at de har offensiv pondus.

I syv af de sidste otte kampe mellem dagens modstandere har begge hold scoret – det ligner en gentagelse og dagens mest oplagte spil i Haderslev.

FC Midtjylland – Randers: Søndag d. 23/8 klokken 14:00

FC Midtjylland har vundet de sidste tre hjemmekampe mod Randers, og mon ikke der kommer en gentagelse her? Kronjyderne er altså i en skidt forfatning, og det Randers som vi har lært at kende som velorganiserede, arbejdsomme og top-6 kandidat er ikke til at kende. Det er ikke fordi FCM spiller guldbold og ser frem mod en afslutning på transfervinduet, hvor et par store stjerner skal sælges.

Men i sidste runde faldt Randers helt sammen og tabte 4-0 i egen stald til FCK. Kommer de med samme indstilling til Herning, så får hjemmepublikummet meget at glæde sig over. De sidste gange Randers er løbet ind på banen hos FCM har de lukket mindst to mål ind.

Med tanke for kvalitet og formstyrke så bliver man ikke overrasket, hvis værterne scorer mindst to gange.

AGF – OB: Søndag d. 23/8 klokken 14.00

AGF og OB har begge brug for point. De forsvarende mestre har fået en tung start på titelforsvaret og ligger tredjesidst med blot to point for tre kampe. OB kan lune sig på, at de trods alt har sunget sejrssangen en enkelt gang. Med tre point ligger de altså lige foran AGF, men det ændrer ikke på, at fynboerne har tabt tre gange i sæsonen. Tilmed mod modstandere som Silkeborg og Horsens.

Det taler ikke just for top-6 ambitionerne. Men OB var dog også rasende ineffektive mod Horsens i sidste runde.

AGF ligner mere og mere et mandskab slidt ned af omgivelsernes forventninger, europæiske kvalkampe og en trup som vel ikke blev forstærket i tide?

Thomasberg og OB vil uden tvivl lure på omstillinger – og måske lede efter en løsning på en bedre brug af Rasmus Falk?

Begge mandskaber har stærke fysiske kompetencer, så mon ikke der venter os en kamp rig på frispark og hjørnespark i Aarhus.

AC Horsens – Lyngby Boldklub: Søndag d. 23/8 klokken 16.00

Lyngbys benhårde start på Superliga-tilværelsen fortsætter. Efter FCK og AGF fik de X mod guldfavoritterne FC Midtjylland. Nu gælder det så et oprykker-drama i Horsens.

AC Horsens slog til mod OB med et spil og engagement, der taler for mere fra den gule fares side.

Sidst de to hold mødtes var i juni måned, da begge var at finde i Betinia Ligaen, hvilket endte med 0-0. Man kan godt se en gentagelse for sig, men begge hold har spændende offensive kræfter. Når først Horsens’ spændende engelske angriber Kelvin Ehibhatiomhan får banket rusten af, så ligner han en målfarlig type. Kommer den første kasse mod Lyngby?

Viborg – FC København: Søndag d. 23/8 klokken 18.00

FCK skal igen i ilden i en kl. 18 kamp søndag aften. I sidste kastede det lette 4-0 over Randers af sig. Men løverne skal ikke forvente samme lette gang på jord, når Viborg byder velkommen til.

Viborg har gang i noget rigtig spændende krydret med en jernhård defensiv, der kun lukker 0,5 mål ind pr kamp. Dog må de vinke farvel til talismanen og rekordsalget Thomas Jørgensen.

I dette top-6 brag må Jørgenens fravær alt andet lige tippe sejren til FCK’s fordel. Vi ser derimod frem til, at Viborg bruger nogle af transfermillionerne de kommende uger – de har om nogen tæft for det transfermarked.

Brøndby IF – Silkeborg: Mandag d. 24/8 klokken 19.00

Så er det mandag, og det betyder naturligvis, at Brøndby igen skal i aktion. Denne gang gælder det Silkeborg.

Brøndby topper ligaen, og det ændrer sig næppe efter rundens sidste kamp. De blågule har vundet de to sidste møder med Silkeborg med 3-0 og 2-0, og silkeborgenserne har vel ret beset ikke rigtigt offensive kort på hånden, der taler for, at de kommer på tavlen eller får point.

Silkbeborg må også forventes aktive i transfervinduets slutfase, hvis ikke det igen i denne sæson skal blive en kamp for at undgå nedrykning. Tidligere på sæsonen mødte de FCK og blev sats til vægs med 3-1.

Det ligner en pligtsejr til Brøndby – og mon Silkeborg overhovedet kommer på tavlen?

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen