Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Optakt: Træner-debut I Aarhus når Næstved gæster VSK

Bolde
CampoBet 2. Div
2/9/2025 14:23

Næstved Boldklub spiller deres blot anden udekamp i denne sæson. Derfor ved man ikke rigtigt endnu, hvorledes styrken forholder sig på fremmed græs. Men tager vi sidste sæson med i ligningen, har de tabt tre i træk på udebane, hvor de seneste fem kun har givet ét point. Der er plads til forbedringer.

Nu venter en kamp på kunstgræsset hos VSK i Aarhus.  Eller hvad? Det troede FC Helsingør i hvert fald, da de to den lange tur dertil i sidste uge. Kun for at blive mødt af huller i banen og revner i syninger, hvorfor kampen i stedet blev afviklet på ”Bane 5”. Som er rent græstæppe.

Så Næstved er advaret. Tag fodtøj med til alle tilfælde! VSK klarede skiftet bedst i sidste uge og vandt sæsonens anden sejr.

Dermed er de på syv point, det samme som Næstved, selvom de har indkasseret sæsonens største nederlag i ligaen. Og som den eneste klub skiftet træner. Det siger lidt om moralen.

Trænerskiftet var heldigvis udramatisk, og den nye chef i sædet, Jacob Eichner, har nu haft sin første arbejdsuge som VSK-træner efter skiftet fra Odder. Eichner har tidligere haft sin gang i klubben og kommer med flotte anbefalinger. Nu skal første test stå mod Næstved.

Du kan læse mere om det usædvanlige baneskift forud for sidste uges kamp mod FC Helsingør her. Inklusive kommentarer hertil fra VSK-direktør Jens Isbak, der kom på hårdt arbejde og ikke var ubetinget tilfreds med hele situationen.

Der er kampstart kl. 13:30 – se odds på kampen her

Jacob Hansen