Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Riemer om Grønbæk: Har mange egenskaber vi godt kan lide

Bolde
3F Superliga
4/9/2025 13:05

”Jeg synes, at Albert Grønbæk har lavet et rigtig klogt klubskifte”. Sådan lød det fra landstræner Brian Riemer, da landsholdet blev udtaget til de kommende kampe mod Skotland og Grækenland. Hvor Grønbæk altså atter igen var at finde i truppen efter en lille pause.

Den tidligere AGF’er har været igennem et par vanskelige sæsoner efter big bucks-skiftet fra Bodø/Glimt til franske Rennes. Her var spilletid pludselig svær at finde og en udlejning til Southampon i Premier League blev aldrig godt. Nu skal formen genfindes hos Genoa i Serie A, og det vurderer Brian Riemer at være et klogt træk.

”Han var ude af form i foråret, men han er kommet til en klub nu, der spiller i en af de bedste ligaer i Europa. Der er en træner, som både gerne vil spille på en måde, der passer til Albert, og som i øvrigt rigtig godt kan lide ham”, udtalte Brian Riemer med reference til Arsenal-legenden Patrick Vieira, som overtog trænersædet i Genoa fra Alberto Gilardino.

”Han har fået tillid nu til at komme ind og få gang i sin karriere. Så ved vi, at han har rigtig mange af de spillestilsmæssige egenskaber, som vi godt kan lide i forhold til den måde, vi gerne vil gøre tingene på. Og derfor giver jeg ham lidt benefit of the doubt”, fortsatte Riemer i erkendelse af, at det måske stadig er lidt tidligt i forløbet, at Grønbæk hives med igen i landsholdstruppen.

”I en helt optimal verden kunne da godt have tænkt mig, at jeg lige havde set fire-fem kampe mere. Det var der ikke mulighed for. Men sådan som tingene nu har formet sig i denne her trup, så jeg glæder mig over, at han har haft en fin pre-season, og jeg glæder mig over, at han har startet de første to kampe for sin klub.

"Nu får vi ham ind igen, og med baggrund i, hvad han leverede i september-oktober samlingerne for et år siden, synes jeg, at det er super fedt, at vi igen kan få Albert med i en dansk landsholdstrøje.”

Jacob Hansen