Se alle 23 mål fra 1. runde af CampoBet 2. Division

Det var en mildest talt underholdende premiere-runde de 12 klubber i CampoBet 2. division præsterede i weekenden. Intet mindre end fire kampe med fire mål samt én med fem. I alt kastede det 23 scoringer af sig, og herunder kan nyde dem alle.

FA 2000 – B.93 1-3 (0-2)

B.93 levede op til favoritværdigheden, da de gæstede FA 2000 i premiererunden. Først ved 3-0 føring kom hjemmeholdet frem til et trøstmål og særligt Nicklas Mouritsens mål til 3-1 testede netmaskerne på Frederiksberg Stadion. Er du sunshine et piv!

FC Roskilde – Næstved Boldklub 2-2 (2-1)

Som de også gjorde i grundspillet i foråret satte FC Roskilde en 2-0 føring over styr i en hjemmekamp mod Næstved Boldklub. Denne gang i sæsonpremieren, men denne gang endte det dog ikke med nederlag. Begge parter fik point ud af kampen, da det endte med 2-2 i en yderst underholdende duel.

Nykøbing FC – Fremad Amager 2-2 (0-0)

Efter en times spil lignede det ikke en målrig sæsonpremiere, da Nykøbing FC gjorde comeback i CampoBet 2. division. Men så startede løjerne med føring til hjemmeholdet, afløst af føring til gæsterne, inden et frisparkssmæld sørgede for point til begge parter.

Brabrand IF – Skive IK 1-3 (1-1)

Der var flotte debutant-præstationer, da Skive IK i sæsonpremieren gjorde, som de plejer; vandt over Brabrand IF. Ikke mindst nyindkøbet Zean Dalügge viste god fysik, overblik og teknik ved kampens sidste mål.

Middelfart Boldklub – Thisted FC 4-1 (3-0)

Det var et veloplagt hjemmehold, som i Middelfart tog imod et slet ikke årvågent Thisted-mandskab. Gæsterne blev løbet totalt over ende i 1. halvleg i dét, der endte med en 4-1 sejr til nedrykkerne.

HIK – VSK Aarhus 0-2 (0-2)

Nogen stor kamp blev det aldrig på Maglen i Hellerup, men VSK var mest lige glad. De kunne nemlig tage hjem med en sejr på 2-0, sikret allerede før pausen, hvor begge scoringer faldt.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet