Se samtlige 16 mål fra runde 19 i CampoBet 2. division
For femte gang i denne sæson i CampoBet 2. division bød en kamp på hele seks mål. De faldt lørdag aften i Brøndby, hvortil AB havde henlagt deres hjemmekamp, og hvor der var topstemning på tribunen med sang, trommer og højt humør.
Det var ikke første gang i denne sæson, AB selv scorede fem gange, men det var første gang, at VSK Aarhus scorede hele fire gange. De faldt i hjemmekampen mod HIK, som har åbnet 2026 med at indkassere ni mål i tre kampe.
Til trods for de 16 mål, var der i denne runde en lettere mangel på sådan rigtigt gode kasser, hvorfor vi har begrænset os til at pege på de tre bedste.
Jonathan Mathys – 2-0 mod AB
Det første af dem blev sat ind af Jonathan Mathys og fordoblede ABs føring mod Ishøj til 2-0. Topscoreren ramte kuglen fantastisk rent og knaldhårdt og var en understregning af hans utrolige form.
Mikkel Clement – 2-1 mod HIK
Det andet er Mikkel Clements mål til 2-1 for VSK. Et mål der i høj grad også er medtaget for at fremhæve, hvilken kamp Sebastian Buch Jensen havde. Han fik masser af tid til at lægge sit indlæg, og det tog han fremragende vare på. Ligesom Clement udførte et klassisk hovedstød ved at heade bolden ned i jorden. Utageligt fra den afstand for HIKs prisgivne keeper.
Jonas Damkjær – 1-1 mod VSK Aarhus
Det sidste mål er fra samme kamp, hvor Jonas Damkjær endnu engang viste, hvilket overblik han besidder.
Hvilket mål er din favorit? Giv din mening til kende i kommentar-feltet på YouTube.