Se tallene: Næstved varmede bolden suverænt mest

Hvis du har fulgt godt med i vores artikler her på LigaManager vil det næppe overraske dig at erfare, at Næstved Boldklub og VSK Aarhus var det to klubber i hhv. slut- som kvalifikationsspillet, der var gladest for at have bolden.

Faktisk er det ganske forbløffende så suverænt mest boldbesiddelse, Næstved Boldklub havde mod de øvrige top seks-hold. Næstved gennemførte de sidste 10 kampe med en gennemsnitlig boldbesiddelse på 60,1 procent. Nærmeste rival var AB med 51,4 og de to grønklædte klubber var de eneste to, der gennemførte slutspillet med mindst 50 procents boldbesiddelse.

Mindst bold var Thisted FC i besiddelse af med 45,1 procent i gennemsnit. Taler vi de seks nederste klubber i kvalifikationsspillet med, var det kun Skive IK, som havde mindre boldbesiddelse. Remis-kongerne fra Hancock Arena havde 44,2 procents boldbesiddelse i snit.

Mest besiddelse i kvalifikationsspillet havde VSK Aarhus med 57,1 procent, efterfulgt af Ishøj IF med 54,2. Det var de eneste to klubber blandt de nederste seks, som havde mindst 50 procents boldbesiddelse. Eller for at sige det anderledes. Kun en tredjedel af klubberne i CampoBet 2. division havde mindst 50 procents boldbesiddelse i snit i sæsonens sidste 10 kampe.

Med afstand færrest afleveringer kunne Brabrand IF fremvise i sæsonens sidste 10 kampe. I gennemsnit præsterede de 324,3 pr. kamp. I kvalifikationsspillet var Skive IK nærmeste “rival” med 354,26. Næstved præsterede flest af alle med 494,07 i snit, mens VSK sluttede på 491,1.

Antal afleveringer i snit i slutspillet:
Næstved Boldklub 494,07
FC Roskilde 444,47
HIK 414,38
AB 409,18
Vendsyssel FF 375,83
Thisted FC 368,84

Antal afleveringer i snit i kval-spillet:
VSK Aarhus 491,10
Fremad Amager 429,47
Ishøj IF 426,35
FC Helsingør 367,82
Skive IK 354,26
Brabrand IF 324,30

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet