Se tallene: Næstved-spiller havde suverænt flest afleveringer

Aksel Halsgaard har været en kæmpe profil i ikke bare det centrale forsvar for Næstved Boldklub i den forgange sæson, men for hele holdet som sådan. Han kom til klubben fra AGF sidste sommer og hans navn hviskes på rygtebørsen til klubber højere i divisionshierakiet.

Forlader han “de grønne”, skal træner Sune Lærkedahl Jensen finde en anden, der kan sætte spillet i gang. Aksel Halsgaard var nemlig den spiller, der stod for flest afleveringer i hele slutspillet. Og vi snakker suverænt flest blandt ligaens øverste seks mandskaber.

At Næstved Boldklub i det hele taget er et hold, som godt vil arbejde med bolden, kan også aflæses i det faktum, at fire af de otte spillere med flest afleveringer i slutspillet i CampoBet 2. division netop bar den grønne trøje. FC Roskilde var også glade for bolden med tre spillere blandt de øverste 10 med flest afleveringer.

Spillere med flest afleveringer i snit slutspillet:
Aksel Halsgaard (Næstved) 79.71
Tobias Elmelund (Næstved) 66.32
Oliver Møller (HIK) 59.25
Sam Tattum (Næstved) 59.21
Mikkel Juhl (FC Roskilde) 57.28
Rasmus Schüller (Vendsyssel FF) 56.11
Marc Dal Hende (AB) 56.04
Mathias Høst (Næstved) 55.16
Kasper Nyegaard (FC Roskilde) 54.63
Harald Holter (FC Roskilde) 54.08

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet