Se tallene: Så lille er FC Fredericias trup

I weekenden er der sæsonpremiere på Betinia LIGA og Superliga-nedrykkerne fra FC Fredericia er forhåndsfavoritter til at vinde landets næstbedste fodboldrække, og dermed vende tilbage til Danmarks fineste fodboldselskab næste sommer.

Vejen tilbage til Superligaen har dog udsigt til at blive lang og besværlig.

For det første fordi Betinia LIGA er et ti måneders langt masseslagsmål. For det andet fordi FC Fredericia går ind i kampen med ligaens absolut mindste spillertrup.

Således består cheftræner Michael Hansens mandskab pt. af blot 20 spillere. Tre målmænd, otte forsvarsspillere, fem midtbanespillere og fire angribere, heriblandt den grønlandske skarpretter Nemo Thomsen.

Bevares! Transfervinduet står stadig pivåbent, og FC Fredericias ledelse har stadig masser af tid til at give Michael Hansens flere strenge at spille på, men i skrivende stund står størrelsen på FC Fredericias spillertrup i skærende kontrast til eksempelvis Vejle og ABs.

Det fremgår tydeligt af nedenstående oversigt, hvor LigaManager – ved hjælp af tal fra Transfermarkt.com – skitserer størrelsen på samtlige Betinia LIGA-klubbers førsteholdstrupper.

God fornøjelse. Og held og lykke til alle klubber i sæsonpremieren. Uanset størrelse.

  1. Vejle (28)
  2. AB (28)
  3. AaB (27)
  4. HB Køge (26)
  5. Hobro (25)
  6. Hillerød (25)
  7. Vendsyssel (25)
  8. Hvidovre (24)
  9. Aarhus Fremad (24)
  10. Kolding (23)
  11. Esbjerg (22)
  12. FC Fredericia (20)

Kilde: Transfermarkt.com

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA