Seks skarprettere i Viborgs grønne trøje

Viborg havde i mange år ry for at være 3F Superligaens grå mus, men det renomme er dybt uretfærdigt. Faktisk har de grønblusede leveret en lang målfarligere skarprettere direkte til historiebøgerne.

Steffen Højer

Kongen af Viborg. Som den mest scorende spiller i klubbens historie og en af Superligaens mest legendariske angribere, er Steffen Højer selve ansigtet på VFF. Han havde et antrit og en kynisme i feltet, der gjorde ham frygtet i hele landet, og hans loyalitet over for de grønne er legendarisk.

Søren Frederiksen

“Søren F” er et fænomen. Selvom han også har en historie i naboklubben Silkeborg, er hans betydning for Viborg massiv. Han var en fantastisk tekniker og en klog angriber, der altid vidste, hvordan han skulle dirigere offensiven. Hans blotte tilstedeværelse på banen gav holdet en ekstra dimension, og han er en af de få spillere, der har opnået vaskeægte kultstatus i Domkirkebyen med sin evige optimisme.

Heine Fernandez

Hvis der findes en spiller, der kunne få Kirkebakvej til at koge, var det Heine. I slut-90’erne var han absolut ustoppelig og dannede sammen med Højer en af de mest skræmmende angrebsduoer, dansk fodbold har set. Han var provokerende, målfarlig og besad en vindermentalitet, der ofte trak holdet ud af de sværeste situationer.

Thomas Dalgaard

“Turbo-Dalle” var i en periode fuldstændig ustoppelig for Viborg. Han blev topscorer i Superligaen for en klub, der ellers kæmpede i den nederste halvdel, hvilket vidner om hans enorme individuel skarpsindighed. Han var stor og stærk samt direkte i sit spil og havde en selvtillid foran kassen, som kun de største måltyve besidder.

Jay-Roy Grot

Grot er det moderne indslag. Han var en fysisk naturkraft, som ingen forsvarere i Superligaen kunne tøjle, da han først ramte sit topniveau. Han var nøglen til Viborgs europæiske eventyr i 2020’erne og beviste, at det moderne Viborg FF kan tiltrække og udvikle rå power, der kunne sælges.

Hans Eklund

Da Hans Eklund – den svenske snigskytte – kom til Viborg i slutningen af 90’erne, bragte han en helt ny standard for professionalisme og kynisme med sig. Han var ikke typen, der løb solen sort eller lavede spektakulære driblinger, men hans statistikker talte for sig selv. Han skrev sig ind i historiebøgerne med denne pokaltræffer ikke mindst.