Skive IK henter talent i FC Midtjylland

Den 18-årige Andreas Knak tørner efter sommerpausen ud for Skive IK. De gul-blusede henter talentet ind fra akademiet i FC Midtjylland, fortæller til sine egne sociale medier.
"Andreas har været en del af vores omgivelser i forbindelse med prøvetræning for nogle uger siden. Han efterlod et godt indtryk, og gav prøver på et stort potentiale. Det betyder, at man nu råder over to venstrebenede backs i Frederik Warrer, der forlængede aftalen forleden, og nu nytilkomne Andreas Knak," beretter fodboldchef Michael Larsen.
”Andreas fik, på lige vilkår med en lang række spillere, mulighed for at vise sig frem i vores omgivelser for et par uger siden. Vi har ledt lidt efter endnu en venstrebenet spiller, der kunne indgå med kvalitet, potentiale og den rette indstilling. På trods af sine kun 18 år, har Andreas allerede leveret et rigtig fint indtryk i forhold til en spiller, vi kan se vokse stort i vores miljø. Qua den gode fodbolduddannelse han har fået i FCM, er han allerede på nuværende tidspunk tlangt fremme i udviklingen af en god og dynamisk venstre wingback.
"Han indeholder en fin samlet pakke med god forudseenhed, en venstrefod med god præcision, en god taktisk forståelse både defensivt og offensivt og har derudover en fin fart til at kunne bidrage på omstillinger og vigtige returløb. Udover at det skaber den rette konkurrencesituation, har vi nu også muligheder rent taktisk for at omstille os på lidt forskellige scenarier både før og under en kamp,” tilføjer fodboldchefen.
