Smutter SIF-bomber Adamsen allerede til januar?

Silkeborgs direktør Kent Madsen har allerede meldt ud, at der formentlig ikke kommer til at ske voldsomt meget i vinterens transfervindue – i hvert fald ikke i forhold til nye spillere. 

Men det var ikke den eneste lidt nedslående nyhed, at Madsen bragte Silkeborg-fansene i sin efterårsstatus på klubbens hjemmeside. 

To af holdets bedste og mest rutinerede spillere, Tonni Adamsen og Nicolai Larsen, har nemlig kontraktudløb til sommer, og ifølge SIF-direktøren dufter det på nuværende tidspunkt ikke at forlængelser. Især ikke til førstnævnte. 

‘’Mit bedste gæt er, at Adamsen ikke forlænger. Skulle han overraske mig her i vinterpause og alligevel vil være her i længere tid, så er det jo fint.’’

‘’Hvis han i stedet skriver med en anden klub efter nytårsaften, kan der jo også opstå en situation, hvor den involverede klub og den involverede spillere meget gerne vil have skiftet igennem tidligere.’’ 

Madsen understreger, at Silkeborg ikke ønsker at skille sig af med Adamsen allerede til januar, men åbner samtidig op for, at det potentielt kan ske. 

I forhold til Nicolai Larsen virker situationen omvendt mere uafklaret. 

‘’Vi har en anfører i målet, som har udløb til sommer. Vi ved ikke endnu, om han forlænger.’’

Silkeborg overvintrer med kun fem point til nedrykningsstregen. 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen