Stolt Rieper efter sejr i Parken

FC Fredericia tog søndag en stor sejr, da de slog FC København 2-1 i Parken efter en kamp, hvor de især før pausen fik lagt fundamentet.

Gæsterne kom foran med to mål i første halvleg, mens FCK efter pausen lagde pres på og fik reduceret sent i opgøret.

Efter kampen var der stor tilfredshed hos Fredericia-lejren.

”Jeg er sindssygt stolt. Både over, hvordan vi spiller i 1. halvleg, og hvordan vi kriger i 2. halvleg,” lød det fra Frederik Rieper til TV2.

Han fremhævede samtidig, at kampen ændrede karakter efter pausen.

”I 2. halvleg viser FCK jo, hvor meget kvalitet de egentlig har. De kom tilbage til den formation, hvor jeg virkelig synes, de er gode, og hvor de giver os problemer,” forklarede Frederik Rieper.

Gæsterne holdt dog fast og fik sejren med hjem.

”Ingen kan jo forvente at tage til Parken og dominere i 90 minutter mod de danske mestre,” sagde Fredericia-spilleren afslutningsvis.

Det var ikke overraskende en noget mere frustreret Thomas Delaney, som også gav sin version af dagens opgør. Det kan du læse mere om her.