Toftegaards tordendrøn rundens bedste i CampoBet 3. division

Brønshøj var bagud 2-1 i udekampen mod Holstebro, da Hjalte Toftegaard erobrede bolden på modstanderens banehalvdel. Han tog et enkelt træk og tænkte så; nu smadrer jeg sgu bare igennem. Fra godt og vel 25 meters afstand.

Hjemmeholdets målmand havde ikke en chance, da Brønshøj-spillerens tordenstøvle lynede. En mål vurderet af LigaManagers læsere til at være det bedste i 11. runde af CampoBet 3. division.

Det var sæsonens første scoring af Hjalte Toftegaard, som løb med 62,26 procent af stemmerne. Der var reelt kun konkurrence fra Magnus Søndergaards scoring til 3-1 i udekampen mod Sundby.

Det løb med 28,3 procent af stemmerne og Søndergaard nappede såmænd også tredjepladsen. Hans scoring til 1-0 i samme kamp fik 5,19 procent af stemmerne. Det var anden gang i denne sæson, at en Brønshøj-spiller vinder kåringen.

Tidligere vindere af rundens mål:
Runde 6: Frederik Grünwaldt, Holbæk
Runde 7: Nikola Stojanovic, Brønshøj
Runde 8: Mikkel Sonne, Vanløse IF
Runde 9: Alexander Petræus, FC Helsingør
Runde 10: Marc Winkel, FC Helsingør
Runde 11: Hjalte Toftegaard, Brønshøj

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet